Velkommen til mit fantastiske univers

Mit navn er Camilla. Igennem længere tid har jeg gået med en ide om at lave et online univers, hvor jeg skriver om alt det der interesserer mig indenfor Life-style og business. Herunder mad, rejser, mode, indretning, god takt og tone, samt en masse andet der fascinerer mig.

 

“Food brings people together and manners show who they really are”

 

Jeg vil dele mine tanker om forskellige ting, smide en opskrift op i ny og næ, anmelde spisesteder mv.. Jeg vil skrive om manerer både i dagligdagen og i businesslivet. Hvem ved måske vil du blive inspireret, lære noget nyt! 

 

Igennem de erfaringer jeg har gjort mig både som selvstændig og som lønnet medarbejder i mange forskellige brancher, fra salg og marketing til ledelse, udvikling og projektledelse. Og ja, jeg har i sin tid også arbejdet med ældre på plejehjem og med rengøring om natten – så det er mit håb at jeg favner bredt, og derfor måske kan bringe noget til alle.

 

Jeg bor i København med min mand og søn, samt vores hund Queen. Når jeg ikke arbejder eller er husmor, så svæver jeg i mit eget univers. Hvor jeg her fra vil dele stort som småt med jer alle. Jeg  har ofte et stort overskud, og elsker i de mange vågne timer at undersøge og sætte mig ind i nye ting, og dele mine erfaringer og holdninger.

 

Velkommen til mit univers.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.