Hvad er etikette og gode manerer?
Så hvilken etikette og basis manerer bør man gøre brug af?
For det første, så møder man altid andre mennesker (og dyr) på venlig og behagelig vis. Folk kan lide en person der udtrykker glæde, respekt og høflighed over for andre.
Man hilser pænt på alle, både unge, ældre, børn, rige og fattige, kønne og grimme, syge og handikappede, også selv om man ikke ved hvem de er. Folk kan lide en person der respekterer andre og som gør sit bedste for at forstå andre.
Man hjælper andre hvis de har brug for hjælp, og man gør hvad man kan for at hjælpe, der hvor man kan. Husk på, der er mange måder at hjælpe andre på, der ikke er økonomiske!
Man “flasher” ikke på uhøflig vis sin rigdom og evne overfor andre mennesker, der ikke har. Ingen kan lide en blærerøv. Bær’ din rigdom og evner med anstændighed.
Man påpeger ikke andres fejl og mangler. Det er vigtigt at man prøver at ignorere de små fejl folk laver, da man er bevist om, at det er menneskeligt at fejle. Du gør det selv til tider. Alle har små svagheder/fejl, men se i stedet personen bag. Arbejdsmæssigt, kan man måske mere subtilt forsøge at rette på disse fejl!
Hvad er dårlige manerer og etikette
Så hvilken etikette og basis manerer bør man ikke gøre brug af?
Der er ikke nogen der kan lide en dårlig og uhøflig opførsel. Folk med dårlige manerer og mangel på forståelsen for etikette, hilser ofte kun på dem de finder interessante, og er tilbøjelig til at overse andre, medmindre disse fejler. De hjælper helst ikke andre, og formodentlig ej heller dem tæt på, der oplever problemer eller vanskeligheder, medmindre de ser muligheden for en egen vinding.
Deres meninger og opførelse i selskaber skaber tit diskussion og uro. De lytter ikke til eller respekterer andres råd og holdninger, deres opførelse er tit frembrusende, uhøflig og egoistisk – “se mig, hør mig”, og de viser gerne at de har mere end andre og elsker at være belærende.
Så hvordan har du det med etikette og manerer – er det noget du tænker over i hverdagen?
Ingen er perfekte, husk det!