Food

Hvide asparges

Hvide asparges er en af mine yndlingsretter, og kan laves som en enkel og lækker forret. Hvide asparges skal skrælles og bunden skal knækkes af, ligesom på de grønne. Forskellen på hvide og grønne asparges er, at så længe de er dækket af jord er de hvide, når de skyder op over jordoverfladen, bliver de grønne.

Denne opskrift er beregnet til 4 personer

Ingredienser

8 stk.                    Hvide asparges

250 g.                   Smør

1 ½ dl.                  Vand

1 tsk.                    Salt

1 håndfuld           Persille

1 håndfuld           Pekannødder

Lidt friskkværnet Peber

Tilberedningstiden afhænger naturligvis af asparges størrelse, tilberedningsmåde og hvor sprøde du ønsker dine asparges. Som oftest damper jeg de hvide i lidt vand tilsat rigeligt smør, løg, citronsaft eller hvidvin. Kogevæsken kan efterfølgende koges ind med lidt fløde til en lækker sauce.

Fremgangsmåde

  1. Skræl aspargesene grundigt, og knæk bunden af.
  2. Hak nødderne groft.
  3. Hak persillen groft.
  4. Bring vandet i kog i en stor gryde, tilsæt salt og ¼ af smørret
  5. Damp aspargesene under låg i 5-7 minutter, dette afhænger af hvor tykke de er.
  6. Brun resten af smørret i en mindre gryde, tilsæt de hakket nødder og ¾ persille, skru nu varmen   til minimum
  7. Brug en hulske til at tage aspargesene op af vandet, og sørg for at de bliver dryppet godt af inden de lægges over på tallerknerne – 2 st. på hver tallerken.
  8. Fordel nu det smeltede smør med nødder og persille over aspargesene på tallerknerne. Og slut af med at lidt friskkværnet peber og som pynt fordeles resten af den persille der ikke er brugt.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.