Sangriae til de varme sommeraftener
Sommeren er næsten ved at være over, men… det er vel aldrig for sent med en lille opskrift på Sangria. Sangria er fremragende som velkomstdrink, eller som kølig erstatning for rød og hvidvin til maden i sommervarmen.
Så her kommer min udgave på en Rød Sangria, der er lidt af en luksus version, da jeg også tilfører tør Cava (sød Cava kan også bruges). Sangria kan også laves som en Hvid variant, der er endnu mere sød og krydret.
Til den helt klassiske Sangria bruger man en smule Cognac frem for Cava, der samtidig bliver en mere bombastisk Sangria, da der jo kommer betragteligt mindre væske i. Så er man mere til den, så skal man i stedet tilsætte ca. 1 dl Cognac frem for en helt flaske Cava.
Ingredienser
1 flsk. Cava, gerne en smule tør, dog ikke voldsom tør
1 flsk. Rødvin, gerne Rioja (en billig er fin)
6 dl. Danskvand
5 stk. Appelsiner (ikke sprøjtede)
1 stk. Citron (ikke sprøjtede)
1,5dl. Sukker
0,5 dl. Vand
2 stk. Æbler
Vindruer og jordbær (frisk eller frosne)
Masser af isterninger
Fremgangsmåde:
- Tag 4 af appelsinerne og pres saften ud af dem.
- Skær nu den sidste appelsin, æblerne og citronerne i både og derefter i skiver. Det hele kommes op i en skål. Sørg for at fjerne kernerne.
- Hæld nu appelsinsaften og rødvinen over, og lad det trække i køleskabet i minimum 1 time.
- Kom nu vand og sukker op i en gryde, og varm det op så sukkeret smelter. Når sukkeret er smeltet tag straks gryden af blusset, før det bliver brunt.
- Når frugtblandingen har stået en time i køleskabet, tages den ud.
- Bland nu det smeltet sukker i frugtblandingen og rør godt rundt.
- Hæld nu blandingen over i en kande og tilsæt isterninger, Cava og danskvand.
- Rør nu forsigtigt rundt.
Servere gerne i store vinglas – der er nok til 10-20 mindre glas, med en smule frugt ved opfyldning.
Rigtig god fornøjelse🤗